Jeg er interesseret i begrebet virkelighed, hvordan den opfattes og filtreres, og hvordan virkeligheden konstant opfattes i svingning mellem, hvad der var, og hvad der kommer.
De tekniske aspekter af det fotografiske medie optager og fascinerer mig. Jeg eksperimenterer med konventionel fotografisk teknik og forsøger hele tiden at skubbe grænsen for de tekniske muligheder. I mit arbejde med de tekniske eksperimenter (i kameraet) kombineret med digitale eksperimenter i efterbehandlingen, ønsker jeg at befri fotografiet fra dets begrænsning til at dokumentere virkeligheden, som vi normalt kender det. Traditionelt indfanger fotografiet et øjeblik. I mit arbejde forsøger jeg at udvide det øjeblik, ved bogstavelig talt at komponere en bevægelse ind i billedet. På denne måde kan fotografiets øjeblik strække sig mod uendeligheden, og fotografiet bliver en levende scene, som du kan træde ind på, forlade og komme tilbage til igen.
I min nyeste serie PERCEPTIONS (2016-2018) går jeg mere fysisk til værks end tidligere. På nogle værker har jeg syet grafiske mønstre med en tynd tråd. På den måde opnår jeg, en anden brydning af lyset i motivet. Man ser ikke umiddelbart syningen, men fornemmer en uoverensstemmelse i lysindfaldet i fotografiet, - rummets lys passer ikke med den måde, lyset falder ind i billedet. Jeg har også lavet nogle meget store fotografier i serien: Perception of Darkness. Disse store og meget mørke fotografier er efterfølgende klippet sirligt op i mange tusind små kvadrater og derpå sat sammen igen som en mosaik. I de nye værker eksperimenterer jeg endnu mere, med at udfordre den opfattelse vi har af billedet.
Mit TREESCAPES (2014 -2016) projekt udforsker den danske skov som et sted for fordybelse af både naturen og den menneskelige oplevelse af livet. For mig, er det interessant at undersøge, hvordan skoven på én gang og side om side omfatter alle faser af livet. Der er fødsel, der er død og der er alt derimellem.
Visuelt giver skoven en utrolig detaljeret scene, minutiøst sammensat af forskellige overflader, farver, lyde og dufte, alt i bevægelse på samme tid. Det er en synæstetisk oplevelse.
Mit SCHOOL OF PINK (2014 - 2016)projekt er en serie fra en forladt folkeskole på den lille danske ø Femø. De stramt komponerede billeder gengives i en bestemt pink-rosenrød-fersken farveskala, som bringer de tomme og forladte klasseværelser i en anden dimension af håb, positivitet og optimisme.
Sofie Pihl (f.1980) har sideløbende med sin kunstpraksisstuderet kunsthistorie på Københavns Universitet. Hun er uddannet klassisk musiker fra musikkonservatoriet i Bologna, Italien. Hun studerede på Kunstakademiets Arkitektskole fra 2002-2005, og hun har siden arbejdet som autodidakt freelance fotograf. Sofie har udstillet flere steder i ind –og udland bl.a. på KP 14 i Aarhus, SEE Exhibition Space i New York og Exposure Photography Award på Louvre i Paris.
Alle værker leveres foruden de angivne størrelser også i størrelsen 150 x 210 cm