Foto/tekst/objekter
Tilblivelsen – en udstilling, der skal ses, høres, opleves og reflekteres
04-04-2018
Jacob Juhls udstilling Tilblivelsen er sammensat af 29 fotografiske værker med tekst, håndlavede fotobøger, en digtsamling, et podie samt en videofilm.
Udstillingen vækker på mange planer til eftertanke om eksistentielle spørgsmål i de nære oplevelser.
Antallet af værker tager afsæt i alfabetets 29 tegn. Hvert værk er 29x29x2,9 cm og i hvert værk indgår en sætning med 29 tegn. Mellem hvert værk er et mellemrum på 29 cm. Alle sætninger starter med ”som”.