Tonje Bøe Birkeland Indtil 29. september
Martin Zellerhoff
Triennalen foromtale
Jacob Juhl fernisering
Christian Klintholm
Sofie Pihl Perceptions 2
Fotobøger
Adey plakat
Homage Mayumi
mellemting
Fernisering Linda Hansen
Joaquin Zaragoza Gratis Knus
Sinking Into fernisering
Invisible Aarhus PopUdstilling
Fem gode grunde til at investere i kunst

"Vi kan meget mere end selfies"
Fotoudstilling i børnehøjde
26-08-2018

Lige nu kan du finde en flot udstilling af fem meget store (122x244) fotografiske collager udført af elever fra aarhusianske skoler. 

Igennem en månedstid har eleverne i fem klasser på aarhusianske skoler arbejdet med mønstre og komposition i fotografiet.

”Det er rigtig dejligt at se, hvordan børnene i en bunden opgave har udtrykt sig så flot og kreativt. I Danmark har fotokunst slet ikke den opmærksomhed, som det har i resten af Europa, - vi skal bare gå til Sverige, Norge og ikke mindst Finland og Holland for at finde en helt anden interesse og holdning til fotografiet som kunstnerisk udtryk. Derfor har det været oplagt for Galleri Grundstof, at gå ind i et projekt, hvor børnene arbejder med fotografiet som et billedkunstnerisk udtryk. Vi har brug for en opmærksomhed, undervisning og uddannelse om fotografiets kunstneriske muligheder” forklarer Vilhelm Halgreen

Projektet er gennemført i samarbejde med lærer og forfatter Britta Thorlann, der har deltaget i alle undervisningsforløb.

”Det har været superspændende at mærke den store interesse, energi og kreativitet der var hos børnene. Kameraet er de jo fuldt fortrolige med, så mange af dem, blev jo vældigt nysgerrige på, hvordan billederne kunne sammensættes og redigeres på nye måder, og i høj grad også på, at der ligger så mange flotte motiver ud over der uendelige produktion af selfies- og snapchatudtryk – og det synes jeg er lykkedes meget, meget fint for dem" fortæller Britta Thorlann

De deltagende skoler er Beder Skole 6.c, Engdalskolen 6.d, Gammelgaardsskolen 6.c, Rosenvangskolen 6.a og Skåde Skole 7.c

Ideen til projektet er startet hos Galleri Grundstof, der sammen med lærer og forfatter Britta Thorlann har gennemført projektet.

I Aarhus Festuge (3. - 9. september)  kan du se de store værker på en udendørs udstilling ved det tyrkiske telt i Byparken ved Thomas Jensens Allé i Aarhus C. 


Projektet er gennemfør med støtte fra Børnekulturpuljen i Aarhus

Facebook
Del på facebook
Nyhedsbrev