Adey A fictitious Dream
Tror du vi vågner fernisering
Tonje Bøe Birkeland
Martin Zellerhoff
Triennalen foromtale
Jacob Juhl fernisering
Christian Klintholm
Sofie Pihl Perceptions 2
Fotobøger
Adey plakat
Homage Mayumi
mellemting
Fernisering Linda Hansen
Joaquin Zaragoza Gratis Knus
Sinking Into fernisering
Invisible Aarhus PopUdstilling
Fem gode grunde til at investere i kunst

AdeY udstiller nye værker
Her finder du julegaven....
13-12-2018

Udstillingsperiode: 30. november - 20. december

Åbningstider: 
onsdag:   13.00 - 18.00
torsdag:  13.00 - 18.00
fredag:    13.00 - 18.00
lørdag:    11.00 - 15.00

Grundstof. Vestergade 62, Aarhus C

Se værker og priser her

Udstillingen “A Fictitious Dream” viser helt nye værker af den britiske fotokunstner AdeY, som Galleri Grundstof i flere år har arbejdet tæt sammen med.

Her bliver kunstnerens vision om kropslig og kønslig accept udtrykt i fiktive drømme og manifesteret i virkelighedens billeder i form af udstillingens fotografiske værker, som kan opleves på Galleri Grundstof fra d. 30. november til d.20. december.

Med en baggrund inden for performancedans og koreografi eksperimenterer AdeY i sine fotografier med emner som menneskekroppens fysik, styrke og balance. Her fotograferer og skildrer han kroppen i dens reneste form; nemlig i blottet, afklædt og nøgen tilstand, hvormed han søger at skabe en ikke-seksualiseret og fordomsfri gengivelse af mennesket, som er baseret på drømmen om accept.

Det er altså særligt en opmærksomhed på vores (ret til) forskelligheder, der driver den britiske kunstner i sit arbejde med fotografier, og her er det især de forskelligheder, der handler om fysik, race og seksualitet, som AdeY er betaget af.

I sin praksis er det dermed også på mange måder selve perceptionen af menneskekroppen, som fotokunstneren beskæftiger med. Han tager udgangspunkt i sin egen oplevelse og perception af menneskekroppen, men det er i høj grad beskuerens og omverdenens perception, der er central i hans kunstneriske budskab.

AdeYs værker er blandt andet blevet udstillet og solgt på anerkendte fotoudstillinger. I 2018 har han bl.a. været vist på Unseen i Amsterdam, Landskrona Foto Festival i Sverige, Little Black Gallery i London, VasliSouza i Malmø, Triennalen i Hamburg etc. Hans udstillinger vækker altid stor opmærksomhed – og god debat.

Værkerne i “A Fictitious Dream” er eksperimenterende, dragende og æstetiske, og nogle vil anse dem for at være kontroversielle, absurde eller grænseoverskridende. Det er en udstilling, som er underholdende og spændende og den vil med garanti sætte gang i dine refleksioner.

Facebook
Del på facebook
Nyhedsbrev